Manden i maanen

Lasse, hovedpersonen, er sømand og sejler med de store containerskibe, på en ferie med venner hjemme fra Esbjerg til Thailand oplever han den tsunami, der i 2004 med sine enorme ødelæggelser satte sig i vores fælles bevidsthed også her i DK.

Manden i månen er en rammefortælling. Da vi først møder Lasse – dvs. efter tsunamien – befinder han sig i en slags limbo, noget er slut, men uden noget andet er begyndt. Han har opgivet livet til søs, tsunamien var måske/måske-ikke den udløsnende, men det kan ikke siges med sikkerhed. Lasse lever, og så vanvittig mange døde som ofre for tsunamien, blandt andet en af vennerne. Men det er sjældent, begivenheden får konsekvenser for os og som for så mange andre, må Lasse sejle sin egen sø.

En vanvittig druknat i København er beskrevet med mindelser om Tom Kristensen Hærværk. Her brænder det virkelig på. Men uden at der kommer andet ud af det end tømmermænd. Lasse opholder sig i længere tid hos en af venner i Spanien. Her, hvor denne ven, efter tsunamien, synes at have fundet sig en ny tilværelse som restauratør. Men da Lasse får tilbudt et job, takker han nej. For Lasse er godt klar over, at så nemt slipper han ikke. At en stor ydre begivenhed skulle afgøre tingene og give svar. Uafgørligheden er for Lasse et livsvilkår.